Nanna XL

Historie 

 

   

NANNA XL er en del af Henning Ibsen A/S, som blev grundlagt i 1964, hvor Kis & Henning Ibsen åbnede deres første modebutik i Herning. Efter nogle år flyttede de tilbage til deres fødeby Odense, hvor de i 1967 åbnede forretningen YOUNG LOOK, som blev banebrydende for moden i Odense.

 

Butikken blev hurtigt populær da de præsenterede en helt ny form for mode i Odense. Kis & Henning tog til London & Paris og hentede tøj hjem til butikken, hvilket gav kunderne mulighed for at købe decideret modetøj i Odense. Butikken blev hurtigt en stor succes. De åbnede derfor en forretning i Rosengårdcentret i forbindelse med centrets åbning i 70'erne. Senere kom der flere forretninger til.

 

Virksomheden er i mellemtiden overtaget af døtrene Charlotte Bjerre og Pernille Ibsen Toft, som i dag er eneejere af firmaet. Virksomheden blev i 1972 omdannet til et A/S og har i de seneste år haft en professionel bestyrelse ansat.

 

Charlotte og Pernille blev i 1997 opmærksomme på behovet for smart modetøj til store piger. De åbnede deres første NANNA XL i Rosengårdcentret i Odense, som gjorde dem til "first mover" på kædebaseret stormode. Butikken blev hurtigt en stor succes og der kom flere butikker til. NANNA XL er nu et landsdækkende koncept.

 

Henning Ibsen A/S er et firma med ca. 120 ansatte, hvor hovedvægten af de butikker der drives er i NANNA XL regi.